Nu er det vist på tide jeg får skrevet lidt til jer igen heroppe fra. Har vist forsømt det lidt på det sidste.
Men dagene går deres vante gang heroppe som de jo sikkert også gør ved jer derhjemme i DK. Eleverne er lige så umulige som de plejer der er der ikke sket nogen drastisk ændring der. Dog er en af de elever jeg kæmper en kamp, valgt ikke lige at meddele skolen at han/hun ikke kommer mere før igen efter sommerferien. Så da eleven nu havde været syg i en uge – spurgte jeg de andre elever om det var alvorligt, hvor jeg så fik til svar at han/hun var da rejst. HMM??? Gik så på kontoret for at høre om de lige havde glemt at fortælle mig den detalje, men det havde de ikke. Det var familien der ikke lige havde fortalt det til skolen at eleven ikke ville komme igen mere før efter sommerferien, da eleven var taget ud i en af bygderne og ville gå i skole der. Det er sådan i Grønland at man sagtens lige kan flytte skole uden problemer – tror det har noget at gøre med at der tit er nogle forældre der rejser og væk i en kortere periode og så kan børnene komme med. Så nogle elever kan lige være væk en måneds tid og vupti så står de der lige pludselig igen. Nå men jeg åndende da faktisk lettet op, da jeg nu ikke skal bøvle med den elev mere, indtil videre da. Ellers så får jeg i næste uge en ekstra lærer med i nogle af timerne inde i klassen samt der bliver pillet to elever ud i nogle af de andre timer hvor der ikke er ekstra lærer på, da disse elever ikke er til at styre på ti tønder land. Det er heldigvis blevet bevilliget at fra næste skoleår skal disse elever i vidtgående specialundervisning – men da problemet er så alvorligt har skolen været nød til at finde en midlertidig løsning indtil sommerferien og den starter så i næste uge. Så jeg krydser fingre for at det kun kommer til at blive bedre nu.
Ellers skal jeg mandag og tirsdag have mine allerførste skole-/hjemsamtaler – så de sidste par uger har gået med at udfylde elevplaner som skal danne udgangspunkt for samtalerne heroppe. Så det bliver spændende og forældrene kan nu komme til at se giraffen (mig).
Påsken gik jo stille og rolig – dejligt med et lille afbræk – så nu er jeg klar til at tage den sidste tørn inden sommer, skal lige siges at jeg tæller ned ;). Snart skal vi også have lavet nyt skema for næste skoleår og jeg håber dælme jeg får det jeg ønsker. Skal i hvert fald ikke have idræt heroppe mere, det er en ting der er sikkert – det er det mest forfærdelige at undervise i. Når man er vant til at være aktiv og man mener det vil eleverne også elske at være – bliver man godt nok slemt skuffet.
Jeg har haft min første kulturelle oplevelse heroppe. Jeg har været i teateret – hvis man kan kalde det det. Det foregik i idrætshallen som alt muligt andet heroppe. Det var grønlands nationalteater der stod for opsætningen af ”Robinson Crusoe” – der var to skuespillere med i stykket ( den ene var sågar min skoleleders søn, hvilket nok også var skyld i at de kom forbi Nanortalik og spillede, og alle billetterne var sponsoreret af skolen ) – lad os bare sige at det var en meget anderledes fortolkning af Robinson Crusoe med en del seksuelle undertoner og alt i alt varede stykket ikke længere end 50 minutter, så ingen helaftens forestilling var det. Om jeg vil give det seks stjerner tror jeg nu ikke, men det var da trods alt et dejligt afbræk i hverdagen heroppe med en vis humor i det.
Robinson Crusoe og Fredag |
I går var jeg hjemme ved en af lærerne heroppe, Valborg. Hun havde investeret i en wii. Så vi var inviteret til wii-eftermiddag. Og det var super hyggeligt – det er nu sjovt at så voksne mennesker te sig tosset med wii og især også mig selv. Dog blev min wii-alder målt til 39 år – hmm det er vist ikke godt. Men det er lige før jeg har glemt hvad motion er heroppe. Så nu da sneen så småt er ved at være væk – må jeg vist tage mig lidt mere sammen. Jeg kan da ikke have siddende på mig at min wii-alder er 39 år. Puha.
Jeg vil slutte med at sige der nu kun er 28 skoledage tilbage inden sommer J
Et lille stemningsbillede taget den anden aften fra mit vindue |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar