Så er påsken også nået til Grønland. Jeg fik påskeferie tirsdag eftermiddag heroppe og som noget mærkeligt noget varer den helt ind til onsdag hvor vi først skal møde på arbejde igen. Men jeg klager ikke, det er nu dejligt med nogle fridage hvor man bare kan gå rundt i sit eget tempo og man ikke har så travlt. Så kan jeg jo få ladt batterierne op til den sidste tørn inden vi går på sommerferie heroppe :)
|
Så er der blevet pyntet til påske - og se den dejlige sne der ligger uden foran vinduet |
Påsken blev indledt igår med at jeg var nede og handle, og noget der bare lige skulle have været en tur frem og tilbage til byen blev en tur på flere timer. For nede i brugsen stødte jeg ind i Katrine, hun havde siddet oppe på skolen og arbejdet ( i den her tid skal der laves elevplaner og gives karakterer). Så efter vi havde set godt og grundigt på alle brugsen hylder gik vi op skolen og fik os en lille kage inden vi gik hjem over. Og jeg der bare skulle købe toiletpapir endte med at købe alt muligt andet også. Det var vist godt jeg ikke blev sluppet løs i en tøjbutik, så ville jeg da blive ruineret. Men jeg kan nu sige at jeg tror snart jeg kender alle de varer brugsen har. Det er ikke blev købt var nok de mest sørgelige påskelinjer jeg havde set, det ville da have været dejligt med nogle friske blomster på bordet, men de her kunne vist ikke helt klare rejsen herop. De var såmænd billige nok, og det kan jeg da godt forstå for de var da også helt visnet væk. Der i mod kunne man købe en brændende kærligheds blomst, en af de der alm. nogen, ovre i konkurrenten til så meget som 50 kr, som dog var pæn og flot :) Derovre var jeg også så heldig at få en sidste bakke med 6 æg i, for nu har både brugsen og konkurrenten udsolgt. Så børnene heroppe lærer ikke hvordan man puster æg, det er der simpelthen ikke æg nok til er min teori. Katrine skal i morgen holde påske tam tam for nogle damer hun strikker med - så hun var på jagt efter kartofler. Men måtte gå forgæves i begge butikker. Det er nogle triste påskeborde vi kan diske op med heroppe, når alle de friske varer er udsolgte.
Elles aftalte vi at Katrine skulle komme til påskefrokost hos mig på mandag, så så må vi se hvad jeg kan diske op med der.
Katrine inviterede til hjemmelavet pizza igår og jeg medbragte en flaske smuglervin (har fået 12 flasker med herop i flyttekasserne) dertil. Så hyggede vi ellers med dvd, hvor vi så Susanne Biers "Hævnen". Den var nu meget god, men det burde den vel også være nu når den har vundet en oscar.
De næste par dage står på afslapning, dog skal jeg nok gøre lidt rent og derudover skal jeg lave elevplaner for mine elever. Men jeg har god tid, dejligt.
|
Et super flot gækkebrev jeg har modtaget heroppe (gættede hvem det var fra - så mange tak for påskeæg)
God Påske |
Jeg vil ønske alle jer der læser denne her blog en rigtig dejlig påske sammen med familie og venner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar