Det grønlandske eventyr: Storisen

Så er der snart gået et halvt år heroppe i det grønlansdske. Jeg tæller dagene til jeg skal hjem til lille DK på sommeferie. Og jeg må da ærligt indrømme at jeg har savnet Jer derhjemme, det har været et anderledes savn den her gang. Jeg har jo også savnet folk derhjemme når jeg tidligere har været ude at rejse men det har været på en hel anden måde end det her, så I kan tro jeg glæder mig til at komme hjem og se Jer allesammen.

Vi har heroppe kun nu to uger tilbage af skoleåret, og de kan jo hurtigt gå. I går var på arbejde, vi holdte ikke Kristi himmelfarsferie men kun dag her. Men heldigvis skulle dagen bruges på Ren By, så alle på skolen skulle ud og samle skrald, og så får vi et antal kroner per sæk vi samler. Når vi nu er ved at snakke om oprydning. Så kører der også en reklame heroppe i tvét, hvor de minder folk på at man skal huske at rydde op omkring sin matrikel i en afstand af 25 meter eller til nærmeste vej eller skel mellem den 3. maj og 15. juni.

Vi har nu fået drivisen til Nanortalik, også kaldet storisen. Den er noget senere på den i år og er vist ikke nær så voldsom den plejer at være, men det har jo nu nok noget at gøre med det vejr vi har haft. Og der er stadig koldt heroppe, den 1. juni havde jeg både vinterjakke, vanter og hue på.

Lige en lille 7-dages vejr-prognose herfra, så I kan have lidt ondt af mig at der stadigvæk er lidt koldt her

Der kommer lige en forklaringe på hvad drivis er:

Antarktis ligger drivisen som et bredt bælte hele vejen rundt om kontinentet og transporteres af Den Antarktiske Cirkumpolare Strøm. I Arktis er over 70% af arealet dækket med is, som driver rundt i området i en cyklonisk bevægelse, dvs. mod uret. Hovedparten af den arktiske is forlader området gennem Fram Strædet, hvorfra den driver langs Grønlands østkyst, runder Kap Farvel (og det er jo her omkring jeg bor) og fortsætter ind i Davisstrædet, hvor den nogle sæsoner driver så langt mod nord som til Nuuk (Godthåb).