søndag den 23. september 2012

Der er rigtig blevet efterår i det grønne land. Det er begyndt at blæse en del en gang i mellem (jeg er dog bare glad for det ikke er med sne som nedbør endnu. Ellers har det regnet en del på det sidste, jeg var lige ved at tro jeg befandt mig i England, sådan som det har regnet. Men så er det godt jeg bare er total klar til alt slags vejr, især regnvejr med mine nye gummistøvler og regnfrakke erhvervet i DK i sommers. Og tegn på vi går den koldere tid i møde er at der kommet sne på toppen af de højeste fjelde + vanterne er fundet frem :)

I fredags afviklede skolen traditionen tro - årets motionsløb. Vejret var ikke helt det bedste, med blæst fra nord, så en lidt kold fornøjelse, men vi afviklede det alligevel. Grønlændere er jo nogle hårdføre nogen. Så der blev givet ekstra gas for at holde varmen. Eleverne skulle løbe en rute rundt i byen på 2,5 km, og for hver omgang fik de en streg på hånden, så vi kunne holde styr på hvor langt de løb - i min femte klasse blev der løbet alt fra 2,5 km til 17,5 km. På samme tid som eleverne løb rundt i byen, havde byen også besøg af et krydstogtskib, så de fik rigtig noget at se på med alle de børn der løb rundt.

Krydstogtskibet på vej til at kaste anker ud for byen

Klar til at få sat et kryds på hånden og ud på en ny runde

afsted det går - tre elever fra min 6. klasse

og der gives gas

men man måtte også gerne gå - elever fra min 4. og 5. klasse

vandpost og afkrydsningssted i skolegården

det gode vejr og udsigt Lene og jeg nød på vores gåtur
det gode vejr og udsigt Lene og jeg nød på vores gåtur
Det er dejligt med weekend ovenpå en hård uge. I går efter tømmermændene var sovet væk, gik Lene og jeg en dejlig tur rundt i byen + var ude og hente dejligt frisk kildevand. Vejret artede sig fra den gode side, så det var en rigtig god tur. Bagefter havde vi inviteret Tom til pandekager, mums, så det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Aftenen blev brugt på sofaen, med film på computeren og chat på facebook med vennerne. I dag har den stået på den helt store rengjøring, det holdt hårdt, men hold op hvor er det dejligt at få gjort. Så nu er jeg klar til en ny uge og de udfordringer den bringer. Om to uger har vi efterårsferie og det kan hurtigt blive. I de første 4 dage af ferien har vi bestilt billetter til Qaqortoq, det bliver så godt lige at komme lidt væk fra byen og se noget nyt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar