søndag den 23. september 2012

Der er rigtig blevet efterår i det grønne land. Det er begyndt at blæse en del en gang i mellem (jeg er dog bare glad for det ikke er med sne som nedbør endnu. Ellers har det regnet en del på det sidste, jeg var lige ved at tro jeg befandt mig i England, sådan som det har regnet. Men så er det godt jeg bare er total klar til alt slags vejr, især regnvejr med mine nye gummistøvler og regnfrakke erhvervet i DK i sommers. Og tegn på vi går den koldere tid i møde er at der kommet sne på toppen af de højeste fjelde + vanterne er fundet frem :)

I fredags afviklede skolen traditionen tro - årets motionsløb. Vejret var ikke helt det bedste, med blæst fra nord, så en lidt kold fornøjelse, men vi afviklede det alligevel. Grønlændere er jo nogle hårdføre nogen. Så der blev givet ekstra gas for at holde varmen. Eleverne skulle løbe en rute rundt i byen på 2,5 km, og for hver omgang fik de en streg på hånden, så vi kunne holde styr på hvor langt de løb - i min femte klasse blev der løbet alt fra 2,5 km til 17,5 km. På samme tid som eleverne løb rundt i byen, havde byen også besøg af et krydstogtskib, så de fik rigtig noget at se på med alle de børn der løb rundt.

Krydstogtskibet på vej til at kaste anker ud for byen

Klar til at få sat et kryds på hånden og ud på en ny runde

afsted det går - tre elever fra min 6. klasse

og der gives gas

men man måtte også gerne gå - elever fra min 4. og 5. klasse

vandpost og afkrydsningssted i skolegården

det gode vejr og udsigt Lene og jeg nød på vores gåtur
det gode vejr og udsigt Lene og jeg nød på vores gåtur
Det er dejligt med weekend ovenpå en hård uge. I går efter tømmermændene var sovet væk, gik Lene og jeg en dejlig tur rundt i byen + var ude og hente dejligt frisk kildevand. Vejret artede sig fra den gode side, så det var en rigtig god tur. Bagefter havde vi inviteret Tom til pandekager, mums, så det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Aftenen blev brugt på sofaen, med film på computeren og chat på facebook med vennerne. I dag har den stået på den helt store rengjøring, det holdt hårdt, men hold op hvor er det dejligt at få gjort. Så nu er jeg klar til en ny uge og de udfordringer den bringer. Om to uger har vi efterårsferie og det kan hurtigt blive. I de første 4 dage af ferien har vi bestilt billetter til Qaqortoq, det bliver så godt lige at komme lidt væk fra byen og se noget nyt.

søndag den 9. september 2012

Nu er vi i gang igen :)


Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte med at skrive og fortælle, det er jo ved at være et stykke tid siden jeg har lavet et indlæg. Det nye skoleår er for alvor skudt i gang og det har allerede budt på en masse oplevelser. Både af gode og så også af de mindre gode. Hvis vi starter med de mindre gode, synes jeg at jeg knokler røven ud af bukserne og det jeg får igen fra eleverne er ikke meget. Så er alt er ved det gamle, man kunne da have ønsket sig at eleverne lige over sommerferien havde besluttet sig for at de ville noget med skolen. Men det er en kamp hver dag, hver time at få banket bare lidt ind i hovederne på de kære små. Men vi giver jo ikke så let op, så kæmper videre. Og det er sådan lidt komisk, de er jo de sødeste, rareste børn uden for almindelig klasseundervisning, men lige så snart de får bare en bog eller blyant i hånden så er det som om der sker en kortslutning oppe i hovederne på dem. Så er der nok af nogle jer der læser denne her blog (andre lærere) der tænker jamen så må man tænke uden for boksen og være kreativ. Men det er skam heller ikke lige til og meget er prøvet kan I tro, men jeg knokler videre.

Skoleåret startede med 1.klassernes første skoledag, og det er jo en stor festdag for de nye elever og deres familier. Så grønlænderne havde fundet deres fineste tøj frem og de små 1. klasse elever blev præsenteret foran hele skolen og den halve by. Dette forgik i skolens nye aula, som dagen forinden var blevet indviet ved at selveste kommunens borgmester var her til reception. Så nu er skolen så småt ved at være blevet gennemrenoveret fra top til tå, og man kan ikke andet sige at det er blevet en utrolig fin skole med nogle rigtig fine forhold.

Borgmester Simon Simonsen og skoleinspektør Paul Raahauge

De nye 1. klasses elever

De nye 1. klasses elever
Vi har fået gang i vores fredagskomsammener igen. Der har jo været en fragang på 3 og men så har vi haft en tilgang på 1, vores nu kollega Lars Peter. Så nu tæller gruppen Tom, Lene og Lars Peter + selvfølgelig mig. Det er nu dejligt at mødes sådan en fredag aften oven på en lang uge til god mad og super hyggeligt samvær og lige få koblet fra.

Fredagsgruppen er samlet
Sensommeren her oppe byder jo på godt vejr og sortebær i spandevis. Så trin 2 skulle jo også på den årlige bærplukningstur. Eleverne blev udstyret med poser og så var det ellers bare at gå i gang. Men tror der blev puttet ligeså mange sortebær i poserne som der også gjorde i deres munde J Og jeg fik da også plukket lidt, 500 g, så der vel lige til en tærte på et tidspunkt. Bærplukningsturen bød også på en lille fjeldvandring til mig og nogle af eleverne. Vi var gået om på den anden side af fjeldet end der hvor vi plukkede bær for lige at få en tår frisk kildevand. Og smart som jeg er, siger jeg til børnene vi går da bare lige over fjeldet tilbage igen til de andre. Men da vi var på den side hvor der ikke decideret er en sti op ad fjeldsiden blev det godt nok en rimelig hård opstigning, og når man skal følge med børnene som næsten er som nogle lille bjerggeder, så det var en godt forpustet lærerinde der nåede op til toppen.

Der plukkes sortebær

og der plukkes sortebær

og der plukkes stadig sortebær

på vej op ad Ravnefjeldet

Yaeh vi nåede toppen

udsigt udover byen
Sidste weekend var jeg af sted på lejrtur med min 5. klasse. Skolen har en lejrskole der ligger omkring 1-2 timers sejllads (alt efter hvilken båd man er med) herfra inde i en af fjordene. Den ligger utrolig flot i den skønneste natur lige ud til fjorden. Tæt på er der en elv som forbinder en stor så med fjorden. Her kan man rigtig fange nogle fine ørreder. Tæt på ligger der også et fåreholdersted, så fårene gik rundt i baghaven til stor begejstring for eleverne. Overfor lejrskolen er der engang blevet plantet en lille prøve-skov. Så vi var så heldige at der kom nogle bedsteforældre ud til os som sejlede os over til skoven. Det var en fryd at være der sammen med børnene, de var simpelthen så begejstret over at se et grantræ og grankogler, det var skide skægt. Ellers blev dagene på lejrskolen brugt på at fiske, svømme i det iskolde vand, vandre til elven og søen, spille kort, lege i køjesengene og lave snobrød og fisk over bål. Det var en alle tiders tur, der var overhovedet ikke nogen problemer med børnene overhovedet og de og jeg nød det i fulde drag. 

Der bades

og under det var der nogle der kom

udsigt fra lejrskolen

lejrskolen

elven

starten af elven og udmundingen af søen

skal vi hoppe i søen eller ??

elven 

lejrskolen og jeg

der fiskes og leges med vandet

køkkenet og opholdsrummet i lejrskolen

opholdsrummet 

der laves snobrød over bål

fisken er klar til at spises

wow alle de grankogler

udsigt ud gennem skoven

skoven

udsigt ud over skoven

sejlturen hjem
Ellers vil jeg slutte med at sige tak til alle dem i DK som gjorde min sommer helt fantaktisk og gav mig ny energi til en ny periode her i GL. Tænker på jer :)