lørdag den 21. januar 2012

sne sne og atter sne

Lige er lille vejrupdate her oppe fra. Det har nu stormet godt og grundigt de sidste to uger. Hver dag kæmper vi os ind til skolen igennem storm og sne, nogle gange er man helt ved at lette og kan ikke se en hånd foran sig. Men det er jo lidt ligesom med Postmand Per han bringer jo også posten ud uanset vejrforhold, det synger han da i hvert fald, og undervisningen gennemføres uanset hvilket vejr der er her. Skoleinspektøren har vist opbrugt sin kvote af aflysninger. Jeg har nu i de sidste to uger kravlet over snemasserne for at komme ud at huset. For da jeg gravede huset fri den første dag jeg var hjemme, gik der ikke mere end en aften, så var min fine gang sneet til igen. Og der har lige som ikke været vejr til at grave en ny siden. Så hvis der havde været skjult kamera på, tror jeg folk vil have fået noget af et grin, når jeg  hver dag kravler op over snedyngerne og nærmest vælter ud på vejen, jeg griner af det selv, for det er vildt komisk. Men i dag er der høj sol, så mig frem med spaden og i gang med at grave. Og efter godt og vel 1 time nåede jeg endelig igennem snedyngen. Så nu krydser vi fingre for den ikke lige blæser til med det samme igen, men man ved sgu aldrig med det vejr heroppe.

Hermed resultatet at mit arbejde:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar