Søndag formiddag, snestormen raser uden for så hvad bedre end at sætte sig ned og opdatere sin blog.
Weekenden har stået på total hygge og afslapning – det er vist også tiltrængt da de sidste par weekender har været fuldt booket.
For et par uger siden startede weekenden som sædvanlig med vores fredags-tamtam. Her var det ved Kathrine – som diskede op med en dejlig lækker kødsovs med spaghetti og hendes æblepie. Lørdag aften tog vi i biografen. Biografen er nok så meget sagt – men vi havde været heldige at få filmen ”Qaqqat Alanngui” til byen for at blive vist.
Det er en total grønlandsproduceret film, som vist har høstet del ros og er blevet utrolig populær her i GL. Så der var lavet biograf i kulturhuset med to forestillinger per aften lør-man. Vi valgte 21 forestillingen lørdag aften. Filmen omhandler en af de største myter fra Grønland, nemlig “Qivittoq” som betyder fjeldgænger. Filmen er tilmed en gyserfilm, og gys er jo ikke lige mig – jeg er jo mere til søde, amerikanske kærlighedsfilm. Og lad mig sige, jeg var da i hvert fald glad for at jeg havde taget en trøje på med en stor rullekrave, som jeg kunne sidde og gemme mig i, nu når den lige blev uhyggelig nok, men alt i alt var det faktisk en udmærket film og jeg er glad for at der var danske undertekster. Efter filmen fortsatte vi så på hotellet i deres bar – hvor vi fik et par øl eller flere. En tandløs grønlænder lagde sin kærlighed til mig og lige pludselig ud af det blå blev der serveret en øl foran mig og der kom løbende flere til i løbet af aftenen. Så det var total grineren. Så lad mig bare sige at søndagen blev brugt til at ligge på langs oven på alle de øl.
Filmen blev efterfølgende diskuteret over en øl på hotellet |
Sidste weekend var der ingen fredags-tamtam. Da vi om lørdagen skulle på hotellet og have ”mortens and”. Men Tom havde dog alligevel inviteret os hjem til ham. Her stod for en gangs skyld ikke på mad, men derimod skulle vi smage Tom hjemmebryggede mjød, som han har været i gang med at brygge hele efteråret. Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig mjød var, troede det mindede meget om øl, men det synes jeg nu ikke det gjorde. Det mindede mere om cider i smagen og det smagte da i hvert fald af mere end et glas. Så det er spændende om vi bliver inviteret på mjød aften igen engang.
Til mjød aften hos Tom - skål |
Lørdag aften havde vi bestilt bord nede på hotellet til ”mortens and”, og ihh hvor var det en god and. Efter maden var indtaget gik vi i baren og endnu engang blev det en lidt våd aften i mere end en forstand. For da jeg pænt ud på natten gik hjem over, stod det vitterligt ned i stænger, og så er det man fordømmer lidt at man bor så langt væk fra downtown Nanortalik. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde i mit liv har været så gennemblødt af regn, jeg tror jeg lignede en fordrukken mus. Så lad mig bare sige igen at søndagen blev brugt til at ligge på langs oven på den våde aften.
Så er vi gået ombord i "mortens anden" |
Så tiltrængt var det at denne her weekend bare skulle bruges på ingenting. Fredags-tamtam var ned ved Jørn (og jeg undskylder for at jeg vist i et tidligere indlæg her på bloggen er kommet til at kalde ham en gammel mand J). Her blev der disket op med suppe til forret og så en dejlig flæskesteg med kartofler og sovs, og jeg er jo stor fan af brun sovs og kartofler, så jeg var glad. Da vi gik hjem over var det begyndt at trække om med storm og jeg skal da lige love for at det begyndte at storme. Jeg vågnede i hvert fald meget tidlig morgen af at det rykkede så meget i huset at sengen næsten helt rystede. Hen på formiddagen løjede det af, og så var vejret næsten helt mildt. Lørdag aften havde jeg inviteret Marlene til hygge. Som bestod af god mad, gode grin og ikke mindst godt selskab – total tøsehygge. Da jeg trak dynen op over næsen i går aftes var der kun regn udenfor, og da jeg så igen vågende ved at der var en vældig vind udenfor og kiggede ud af vinduet var der det her syn der mødte mig:
søndagsvejr |
søndagsvejr |
Skolen køre slag i slag. Har i den seneste tid haft nogle lange dage med møder osv. Og dagene bliver ikke kortere i næste uge – hvor jeg starter på skole-hjem-samtaler. Så på den front har jeg rigeligt at se til. Om det er blevet nemmere at undervise heroppe ved jeg såmænd ikke om det er, Jeg har stadigvæk nogle episoder nogen gange hvor det virkeligt går mig på, at viljen hos eleverne ikke er der og de ikke laver noget. Men jeg kan mærke at jeg så også engang i mellem kan mærke det er dejligt når de så bare lige laver lidt, selvom det er langt fra hvad man havde planlagt og regnet med. Men til dem der læser denne blog og ikke ved det endnu, så kommer jeg hjem på juleferie. Og ja I læste rigtig nok, kun ferie. Jeg har valgt at arbejde heroppe indtil sommer næste år. Valget er taget på baggrund af mange ting. Chancen for at komme hjem og få et job er nok meget lille, så har jeg jo nogle gode kollegaer heroppe at snakke med, tilmed får jeg erfaringen med at have undervist og prøvet et helt skoleår. Men I skal ikke tro jeg ikke savner jer derhjemme, for det kan I tro jeg gør.
Nice blog and great information.
SvarSletkøreslag
regnslag til el scooter