Så er vi kommet i gang heroppe nordpå. Et nyt skoleår er påbegyndt. Den sidste uges tid har budt på lidt af hvert og jeg vil nu på bedste mulige måde prøve at fortælle jer om alt det jeg har oplevet.
Onsdag den 3. august afgang fra det dejlige Aalborg med kurs mod København og sidste aften i DK. Så var det ligesom om ferien var slut – og skøn ferie det har været. Det er lidt ligesom om jeg har levet hele sommeren i min helt egen specielle ferieboble og den boble brast den onsdag. Så var det tilbage til virkeligheden. Men tak til alle der har gjort min sommer helt fantastisk og givet mig energi til det næste stykke tid her på Grønland.
Onkel i Kbh. havde lavet en dejlig lækker treretters menu onsdag aften til mig, så dejlig afslutning på en skøn ferie.
Torsdag den 4. aug. Afgang fra Kastrup med kurs mod Nanortalik. Onkel fulgte mig helt hen til secruity gaten så han var sikker på jeg kom med flyveren. Efter en 4 timers flyvetur til Nasarsuaq, 5 timers venten i lufthaven og en 35 minutters helekopter tur i forrygende vejr landede jeg i Nanortalik. Her blev jeg taget i mod af skoleinspektøren. Nå nej han var der ikke for at tage imod mig. Men derimod 2 nye kollegaer der også var med helikopteren. Så vores skoleinspektør blev noget overrasket over at det lige pludselig væltede ud med kollegaer fra helikopteren. For foruden mig var mine genboer med sammen med deres lille skønne søn, Valborg og hendes mand og Anna-lisa en grønlandsk lærer, så helikopteren var næsten fyldt op med lærer. Foruden de to nye kollegaer der var med den dag jeg rejste så var der kommet to yderligere to dage før. Så der er i alt kommet 4 nye lærer fra DK hertil. Derudover er der kommet tre grønlandske lærer til skolen. Så nu er vi en kæmpe lærerstab.
Mine nye danske kollegaer er 2 mandlige og 2 kvindelige. Den ene er en herre på snart tres, Jørn, ham har jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med i 7. klasse i dansk og engelsk. Han er fra Nykøbing M. Han har efterladt sin kone og søn i DK, mens han prøver det her. De var lige med heroppe den første uge, men så tog de hjem da de skulle på arbejde. Derudover er der Tom og Marlene som har været på en anden skole i Grønland, Tasiilaq, inden de kom her, så de kender hinanden i forvejen. Og til sidst er der Lene, som har været i Grønland en gang før for ca. 4 år siden hvor hun var i Scoresbysund.
Nå men inden skolen for alvor startede, havde jeg lige et par dage fri. Så havde jeg også lige lidt tid til at vænne mig til de 4 timer de jo er bagud heroppe. Vi startede tirsdag i den her uge, som var en lang dag med ene af praktiske oplysninger og gøremål på skolen. Så jeg var da godt kvæstet da jeg kom hjem om eftermiddagen, når men nu stadig var lidt i feriemode.
Onsdag skulle jeg så blive endnu mere træt. Her skulle vi starte et kursus op som vi skal arbejde med i løbet af skoleåret. Det hedder noget så fancy som ”den professionelle lærer” – selvevaluering. Det var en lang dag med info, diskussion i grupper osv., så da jeg kom hjem kunne jeg have faldet i søvn på stedet.
Torsdag var så den officielle skolestart. Her var der først fælles opstart for 2.-10.klasse og præsentation af lærerstaben. Eleverne skulle møde op og så være der en halv time hvor de så fik udleveret skema og deslige. Herefter var der så den officielle 1. skoledag for 1. klasse. Børnene var i klædt deres traditionelle dragt og hver elev blev præsenteret. Hver gang en ny elev blev præsenteret kastede familien mønter og slik op i luften som tegn på held og lykke. Og så stormede alle de andre elever ellers over og kastede sig i klynger for at få fat i det der blev kastet op i luften.
Klar til 1. skoledag |
Klar til 1. skoledag sammen med mor og far |
Alle de nye 1. klasses elever |
Bagefter var der kaffemik rundt omkring i byen ved alle de familier der havde et barn der startede i 1. klasse. Kaffemik er et slags åbent hus, hvor man bare møder op. Så er der masser af forskellige kager samt evt. lidt grønlandsk mad. Men bliver ikke meget længere en omkr. 30 minutter for så kommer der nye til og så sker der sådan en slags rotation. Jeg var inviteret til 2 kaffemik, da jeg havde to kollager der havde et barn der startede i 1. klasse. Så jeg tog Kathrine med og så gik vi til kaffemik.
Skal lige siges jeg gik all-in på det grønlandske mad, men man skal nok prøve det lidt flere gange inden man synes det smager lækkert
Spæk - det er blevet flydende ved at det bare har stået i en spand i meget lang tid |
Tørret sæl - som du så dypper ned i det flydende spæk |
Som jeg fik forklaret at en grønlandsk mand, var det der fisk noget gammelt halvrådden noget og det lugtede skam også af det |
Det grønlandske mad |
Matek - rå hvalhud - grønlændere kan godt lide at putte aromat på det |
Igen det flydende spæk - skal dog siges at det her smagte en anelse bedre end det andet, men det var vist fordi det var fra i år |
Tørret torsk |
Fredag gik skolen så for alvor i gang, og jeg startede lige på og hårdt. Det endte med at blive en travl dag. Direkte fra skole kørte jeg med vores pedel ned for at hente mit nye køleskab, og det passede som fod i hose. Herefter hjem til min nye kollega Jørn, hvor vi skulle planlægge forløb i dansk og engelsk med vores 7. klasse. Så ned for at handle for skulle lige have gæster fredag aften, som lidt mere eller mindre havde inviteret sig selv. Så hjem og lave mad, og så ankom gæsterne. Gæsterne var de nye kollegaer plus semi-nye. Så vi var seks til spisning og vi havde en utrolig hyggelig aften. Tre af os sluttede aften af på den lokale, hvor jeg da nok fik set skyggesiden af Grønland, samt fik en masse nye venner, eller nogen som mente man skulle være venner J
Lørdag gik stille og roligt og der hyggede jeg mig med en dejlig stor opvask, hvornår får jeg dog en opvaskemaskine. Søndag havde jeg tilegnet skolen. Så der sad jeg oppe i 6 timer og prøvede at lave noget fornuftigt, og fik da også lavet en del. Jeg var så så heldig at Kathrine gav aftensmad, hun havde været på brættet og købt en helt frisk havtaske, eller en del af en, for den var kæmpe. Og det smagte mums.
I dag mandag, har været en både og dag. Nogle ting er gået godt og andre ting kan men vel roligt sige er gået knapt så godt. Så jeg hæfter mig ved at der er en ny dag i morgen.
Takuss
Ingen kommentarer:
Send en kommentar