Forrige fredags stod den på Bingo i idrætshallen her i byen. 7. klasserne på skolen inviterede til bingo, og da jeg jo er klasselærer for en af klasserne var jeg jo med til at rigge an til bingo i hallen. Næste skoleår skal 7. klasserne som jo så går i 8. klasse 20 dage til Roskilde, som er Nanortaliks venskabs kommune, og igennem en årrække har eleverne på skift være på besøg hos hinanden. Til dette formål skal der jo masse penge til, så 7. klasserne inviterede til bingo, som vist her i byen skulle være det helt store hit blandt mange af byen borgere. Så i ugen op til stod på bagning og ude og hænge plakater op i byen som reklame. Alt overskuddet ville gå til deres tur, og frivillige forældre havde også bagt samt hjalp til på selve aftenen, så der var rigtigt disket op med en masse lækkerier til de garvede bingo deltagere. Og der dukkede vel også en del op, men man kan sige det her bingo vist mest var for de ældre af byens borgere, det kunne ikke trække ungdommen til som bingo banko kan i tv´et. Men der blev købt en masse plader og solgt en masse kaffe, kager og bolller, så det var en succesfuld aften. Og der blev tjent 26.000 kr ind. Det må vist siges at være rigtigt godt. Og heldigt for os havde vi jo valgt at lægge det på en lønningsdag, og jeg har erfaret at det er meget vigtigt heroppe, hvis man vil have penge ud af folk. Da vores åbenhus som vi har haft tidligere lå sidst i en periode inden de fik løn, og det kunne mærkes på opbakningen fra folk heroppe.
Godt træt efter en lang dag gik jeg fra hallen omkring kl 22.30, og der mødte der endnu engang mig et vidunderligt syn - Nordlys. Så jeg gik en dejlig tur hjem under det vidunderlige syn. På vejen stoppede jeg op og ringede på døren til Katrine, da hun endnu ikke havde været heldig at se nordlyset, så jeg kunne vise hende det. Men hun var allerede ude og med kamera og det hele. Jeg prøvede endnu en gang med mit lille kamera at prøve og fange det syn. Men må atter erkende at det nok ikke bliver i denne opgang jeg får det fanget, billederne endte endu en gang med at blive kulsorte :)
|
Til bingo i hallen |
|
Det helt stor kagebord |
Så nu er der gået endnu en uge. Jeg som troede foråret var på vej heroppe da alt sneen endelig var væk og jeg den anden dag kunne cykle i skole. Må tro om igen. For det seneste døgn har det næsten sneet uafbrudt, så nu er alt dækket med sne endnu en gang og cyklen må køres i skuret igen. Jeg er snart ved at være af den tro at der altid er sne heroppe :) Det er nok de globale klimaforandringer der spiller ind. Og jeg må sige jeg har aldrig nogensinde brugt mit skiundertøj og skibukser så meget. Jeg tror det må være moden heroppe, for det er ikke det andet tøj i mit klædeskab der bliver slidt, og alle mine sko. Uhh de står bare der og kigger på mig hver gang jeg går forbi. Da det er støvlerne der blíver valgt hver gang til fordel for dem. Det er næsten ikke til at bære :)
Ellers har jeg den sidste uge haft noget af en forkølelese og ondt i halsen, og har haft sådan en uge man hellere ville have revet ud af kalenderen, så det var med glæde jeg så frem til denne weekend og vide at der starter en ny uge snart. Hvornår lærer jeg at melde mig syg, så er jeg sikker på at ugen slet ikke havde formet sig som den gjorde, men ak, man kan altid være bagklog. Vi fortsætter kampen heroppe mod de umulige elever som vist aldrig er blevet opdraget og ingen grænser kender.