tirsdag den 8. februar 2011

kontakt informationer

Hej alle

Da der er mange der har spurgt om min adresse, så kommer der lige lidt info omkring dette. Så hvis man skulle få lyst til at sende et lille brev istedet for en mail - er jeg den glade modtager :)

Snailmail:
Louise Sigsgaard
Isafjordurip Aqqutaa B-1548
3922 Nanortalik
Greenland

tlf: +299 61 31 30
mob: +299 22 55 60

ellers kan jeg stadig kontaktes på min sædvanlige mail:
sigsengrisen@hotmail.com eller sigsengrisen@gmail.com

søndag den 6. februar 2011

Vand fra vandhanen eller vand fra kilden?

Ja det er det store spørgsmål. Der flyder vand igennem vandhanen heroppe, og det er jo dejligt. Men det har en mærkelig smag, som ikke smager særlig godt. Det skulle efter sigende være meget klor i vandet, men det synes jeg nu ikke det smager af. Og det burde jeg da kunne smage efter alle de timer jeg har brugt i klorvand og klordampe. Nå men jeg er jo ikke blevet syg af drikke vandet heroppe endnu, men det smager bare ikke særlig godt. Hvis man dog blander saft i kan det ikke smages. Men jeg kan jo ikke drikke saftevand hele tiden, det tror jeg ikke tandlægerne ville synes om. Hmm ja hvad gør men så når vandet ikke smager særlig godt. Ja man gør som alle grønlændere heroppe gør, tager sine tomme vandflasker og begiver sig mod fjeldet. For efter sigende skulle der være en kilde derude, hvor det fineste drikkevand risler frem. Ja så den skulle findes. Så sidste søndag tog jeg min kollega, Katrine, med på tur, og vi havde kun et mål, at finde denne vidunderlige kilde, som vi havde hørt så meget snakken om. Vi begav os af sted, rygsækken fyldt med de vandflasker vi kunne skrabe sammen. Vi gik og vi gik og vi gik. Arh så langt gik så heller ikke. Vi gik faktisk kun omkring 15 minutter længere væk end jeg bor, og der op ad det fineste hul i jorden, piblede vandet frem. Eller sådan troede jeg det så ud. Ud af slange randt vandet, hvem så der havde sat den slange der vides ikke, men hurtigt fik vi fyldt vores vandflasker op. Og så kom øjeblikket hvor der skulle smages på de vidunderlige dråber, og ja det smagte vidunderligt og en verden til forskel fra de dråber der kommer ud af vandhanen. Så er det bare at komme af sted og hente vand. Jeg vil sige det er lidt mærkeligt, og har da heller ikke været af sted siden i søndags. Men folk heroppe henter i massevis derude, så det er vel nok en vanesag man skal have lavet sig, at hente vand i kilden. Så jeg må af sted en gang i næste uge.




torsdag den 3. februar 2011

Snestormen er over os

Ja så er der for alvor kommet gang i vinteren heroppe. De sidste to dage har der været snestorm. I går var det helt forfærdeligt, det var så slemt at man ikke kunne se en hånd foran sig og man kunne kun kigge ned. Så det var med at følge lygtepælene, for ellers farede man da vild. Så DK gå hjem og vug når man taler om snestorm i landet, så kom herop. Heroppe var der altså heller ikke nogen rapportere ude med breaking news, om hvor slemt vejret var. Sådan er det bare, så take it or leave it. Så bare på med det rigtige tøj. Har undret min over hvorfor alle heroppe hele tiden gik skibukser, for det synes jeg da ikke man behøvede, og jeg var ved at dø i forvejen af at have en kæmpe vinterjakke på, at jeg ikke synes at jeg også behøvede skibukser. Men der kan jo så lige pludselig komme snestorm og det erfarede jeg så på den hårde måde i går, her ville de skibukser have gjort underværker. For da jeg havde kæmpet mig igennem sneen og blæsten, så var mine ben godt forfrosset, og de lignede nærmest Grislingens ben. Så denne har gang var det ikke pga. for meget sol snarere det omvendte. Så i dag var jeg bare total klar til at klare mig i gennem snemasserne, godt dækket ind fra top til tå og det kan i tro jeg var glad for. Selv om det måske i dag ikke er så slemt som i går. Er det dog stadig slemt og hvis det var i DK, så ville det helt store beredskab være kørt i stilling.

Lige et par stemningsbilleder heroppefra